§1. Oprettelse af medlemskab
Personer over 15 år kan oprette medlemskab som er adgangsgivende til fri træning i alle Sundhedscenter Bornholms centre.
Medlemskabet udbydes også til børn i alderen 10-14, men de har som udgangspunkt ikke adgang til voksenhold og må kun træne i fitnesslokalet sammen med en forælder eller værge, der også er medlem. Der kan i enkelte tilfælde dispenseres for holdforbuddet efter personlig vurdering.
Oprettelse og fornyelse af et medlemskab kan enten foregå på kontoret eller via onlinesalg på centrets hjemmeside: www.sundhedscenterbornholm.dk. Ved medlemsoprettelse indkræves persondata, herunder adresse, telefonnummer, CPR-nummer og eventuelle kontooplysning til brug ved PBS-oprettelse.
Ved oprettelsen betales kontingentydelsen plus tilhørende gebyrer for indmeldelse. Den første kontingentydelse for PBS-medlemskaber dækker perioden frem til første mulige
betalingsdato via betalingsservice.
Alle nye medlemmer, får automatisk fremsendt en email med ID og pinkode til adgangskontrollen - dette er det samme som kvitteringen der kan printes ud efter oprettelsen.
Der kan desuden oprettes fingerscanning, som erstatning for pinkoden - dette virker dog ikke for alle personer. Fingeraftryk scannes kun indenfor centrenes bemandingstid, som oplyses på hjemmesiden.
Ved køb af medlemskab accepteres alle medlemsbetingelser.
Ethvert oprettet medlemskab er personligt, og må ikke benyttes af andre.
For at kunne fastslå medlemmets identitet opbevares alle oplyste personoplysninger. Ændringer i persondata skal øjeblikkeligt meddeles til Sundhedscenter Bornholm.
§2. Adgangskontrol
Sundhedscenter Bornholm er udstyret med adgangskontrol og kameraovervågning. Udenfor bemandingstiden er der kun adgang med medlemmer med et gyldigt medlemskab. Medlemmet skaffer sig adgang til centret ved hjælp af ID-nummer og pinkode eller fingeraftryk.
§3. Kontrol af ID, pinkode og fingeraftryk
ID-nummer og pinkode eller fingeraftryk benyttes som "nøgle" for at give adgang til centrene. Det er strengt forbudt at udlevere ID og pinkode til andre eller at lukke flere personer ind på samme ID eller fingeraftryk. Alle centrene er underlagt stikprøvekontrol, hvor en beskikket kontrollant tjekker, om folk ulovligt træner uden medlemskab. Alle besøgene er derfor forpligtet til at fremvise billed legitimation for at dokumentere et medlemskab. Hvis personer træner uden medlemskab i centrene, vil de blive tildelt en bøde på kr. 500,- og blive anmeldt til politiet i henhold til straffelovens §298 stk. 3, hvor straffen er bøde eller fængsel i op til 6 måneder. Medlemmer der lukker andre ind, vil blive straffet på tilsvarende vis i henhold til straffelovens §21. Hertil kommer en bøde fra Sundhedscenter Bornholm på 500,- samt ophør af medlemskabet. Bøden trækkes automatisk sammen med den resterende del af kontingentet.
§4. Varighed
PBS-medlemskaber er kontinuerlige medlemskaber, der løber indtil de opsiges (jf. § 6. opsigelse af PBS-medlemskaber). Kontante medlemskaber kan ikke opsiges, men udløber automatisk efter den betalte periode. Ubrugte medlemskaber kan ikke refunderes.
§5. Opsigelse af PBS-medlemskaber Opsigelse af PBS/DIBS-medlemskaber skal ske ved skriftlig henvendelse til Sundhedscenter Bornholm, og kan kun ske til udgangen af en måned. Du kan også udfylde opsigelsesformularen på vores hjemmeside
http://www.sundhedscenterbornholm.dk/opsigelse1.php. Opsigelsen skal desuden ske med en varslingsfrist på løbende måned plus 1 måned.
§6. Umyndige personer
Medlemskab for umyndige personer kan kun tegnes, hvis en forælder eller værge tegner medlemskabet for personen.
§7. For sen betaling
Betales den løbende ydelse ved et PBS-medlemskab ikke til den aftalte tid, udsendes først en gratis betalingspåmindelse til medlemmet. Hvis medlemmet ikke betaler senest 5 dage efter den angivne dato, kører rykkerproceduren videre til Rykker 2, hvor der pålægges et rykkergebyr på kr. 100,-. I den forbindelse ophæves medlemskabet uden varsel og samtidig opkræves beløbet for den resterende del af opsigelsesperioden (løbende måned plus 1 måned). Hvis medlemmet ikke betaler rykker 2 senest 10 dage efter den angivne forfaldsdato, udsendes Rykker 3 plus yderligere rykkergebyr på kr. 100,-. Hvis medlemmet ikke betaler rykker 3 senest 10 dage efter den angivne forfaldsdato, har Sundhedscenter Bornholm ret til at sende medlemmet til inkasso.
§8. Ændring af medlemsbetingelser
Sundhedscenter Bornholm kan ændre medlemsbetingelserne med et varsel på 1 måned. Sundhedscenter Bornholm har dog ret til at foretage sædvanlige ændringer i ordensreglementet, holdaktiviteter, lokaler, udstyr og åbningstider med 1 uges varsel. Alle ændringer oplyses på hjemmesiden nyhedsbrev. Bemærk venligst, at det er medlemmernes eget ansvar at holde sig ajour med nyhedssiden.
§9. Ændringer i priser
Eventuelle prisændringer meddeles på hjemmesidens nyhedsbrev senest 1 måned før ændringerne træder i kraft. Bemærk venligst, at det er medlemmernes eget ansvar at holde sig ajour med nyhedssiden.
§10. Tilmelding, fremmøde til hold og afmelding af holdreservation
For at kunne deltage på holdtræning, skal du reservere en holdplads via dit medlems log in på hjemmesiden. Der kan reserveres tider 14 dage frem. Ved deltagelse på tilmeldt holdplads, skal der fremmødes hos instruktøren med navns nævnelse senest 10 minutter før holdet starter, ellers betragtes det som udeblevet, hvormed din holdplads overleveres til deltagere fra ventelisten samtidig med, at der afgives strafgebyr for manglende fremmøde. Afmelding af holdreservation skal ske senest 2 timer før holdet starter, ellers opkræves strafgebyr i henhold til gældende takster for manglende fremmøde: For PBS/DIBS-medlemskaber opkræves et strafgebyr á kr. 50,- ved næste kontingentopkrævning. For kontante medlemskaber fratrækkes 1 dag i kontingentets varighed.
§11. Ordensregler
Det til enhver tid gældende ordensreglement, samt anvisninger givet af Sundhedscenter Bornholms personale, skal altid følges.
§12. Udelukkelse af medlem
Sundhedscenter Bornholm kan afbryde enhver aftale om medlemskab med øjeblikkelig virkning. I så fald tilbagebetales samtlige uudnyttede forudbetalinger.
I tilfælde af misbrug af inventar, træningsudstyr eller positiv dopingprøve sker der ikke tilbagebetaling af medlemskab, og Sundhedscenter Bornholm forbeholder sig ret til at opkræve resterende ydelser i henhold til den gældende bindingsperiode. Ved positiv dopingprøve vil medlemmet blive udelukket fra træning i Sundhedscenter Bornholm i en
periode på minimum 2 år. Nægter medlemmet at lade sig dopingteste, uanset årsagen hertil, betragtes dette som en positiv prøve. Oplysninger vedrørende en positiv prøve vil blive videregivet til Anti Doping Danmark, der kan informere sine relevante samarbejdspartnere.
§13. Værdigenstande / ansvar
Sundhedscenter Bornholm anbefaler, at alle værdigenstande opbevares i et aflåst skab under træningen. Skabene er dog kun til brug under dit ophold i centret, og eventuelle låste skabe efter centrets lukketid, oplåses og tømmes. Sundhedscenter Bornholm er ikke erstatningsansvarlig for tyveri eller tingskade. Ophold og benyttelse af faciliteter foregår på eget ansvar, og det anbefales desuden, at man ikke træner alene i centrene således, at der altid er nogen, der kan hjælpe såfremt noget skulle gå galt.
§14. Betaling via FI-kort
Såfremt et PBS-medlemskab betales via FI-kort (elektronisk indbetalingskort) tillægges gebyr på kr. 50,- ved næste opkrævning. For at undgå gebyret, er det medlemmets eget ansvar, at aftalen tilmeldes korrekt hos PBS således, at betalingen sker automatisk og uden udstedelse af FI-kort.